Sanseintegration, særligt sensitive børn

Jeghar besluttet, at denne blog lukkes engang i løbet af efteråret.

Bloggens fulde indhold og mere til findes i dag på www.sanseintegration.blogspot.com.

Smartlog er et gammelt blogsystem, der ikke er videreudviklet de seneste 3-4 år, hvor der er mange gamle funktioner i systemet. Det er desværre ikke muligt at komme i kontakt med nogen ansvarlig ejer bag Smartlog, da de ikke reagerer på henvendelser eller har nogen support.

Jeg tør derfor ikke have bloggen liggende på smartlog længere, da jeg kan være nervøs for, at bloggen en dag er væk fordi der sket noget med Smartlog.

Mette

Min søn har igennem snart 2 år fået EyeQ hver dag.

Som I kan læse her på bloggen har han haft mange problemer at slås med i form af dårlig sanseintegration, samsynsproblemer og de problemstillinger, der følger med at være et særligt sensitivt barn. I den tid har han nået nogle helt mirakuløse forandringer.

I en kombination af den rette træning og indtag af produktet EyeQ har han i dag kun en ubetydelig rest af problemer med sanseintegration og i takt med at vi har fundet den rette intervention og anerkendelse af hans sensitive sider har han opnået store fremskridt i skolen.

På nettet kan du læse om flere videnskabelige undersøgelser af EyeQ produktets egenskaber.

10 gode råd om hvornår du bør bruge EyeQ

• Ved nedsat koncentration
• Ved en ekstrem dårlig håndskrift
• Ved nedsat grov- og finmotoriske færdigheder
• Ved problemer med sanseintegration
• Ved hyperbilitet
• Ved indlæringsvanskeligheder
• Ved samsynsproblemer

Jeg er et kritisk menneske i forhold til indtag af naturprodukter til børn, men her er bare ingen tvivl.

Sådan har produktet EyeQ hjulpet min søn på vej

• Er i 2. klasse én af klassens bedste læsere
• Bliver ikke valgt til sidst i fodbold længere
• Bedre koncentration og udholdenhed
• Rykket fra under middel til at ligge middel og derover i matematik
• Staver bedre
• Har en pæn håndskrift
• Kan koncentrere sig i længere tid
• Får kun ros fra klassens lærere og pædagoger
• Er blevet langt bedre til selvkontrol

Jeg er ikke i tvivl om, at EyeQ produktets unikke fedt sammensætning har haft stor betydning herfor.

Jeg køber selv EyeQ på nettet og undersøger løbende, hvor jeg kan finde det billigst og i øjeblikket er det her, hvor der i øjeblikket også er tilbud

Køb nettets billigste tilbud på EyeQ her

Har du lyst til at høre om et mirakel?

Min søns læsehastighed blev målt i oktober 2010 og det var et helt enestående resultat, se nærmere her http://sanseintegration.blogspot.com/2010/10/en-status-vedr-samsynsproblemer.html Han havde rykket sig 2 1/2 år i hastighed på kun 7 måneder. Da han blev testet i december 2009 var han 8 år og 3 måneder.

Hans læsehastighed var på daværende tidspunkt det, der svarer til et barn, der lige er fyldt 6 år. Han byttede konsekvent rundt på bogstaverne, kunne ikke holde fokus på linjerne, gned sig i øjnene og forsøgte at undgå enhver læseseance, der tydeligt var forbundet med meget ubehag for ham.

Nu - mange, mange timers træning - efter betyder det nu, at han dagligt læser 50 sider i en letlæsningsbog med lixtal 9 på 20 minutter. Han læser næsten ubesværet og har ikke længere brug for at følge bogstaverne med fingeren. Han er så småt gået i gang med selvstændig læsning, hvor han ikke læser højt for os, men læser i sengen om aftenen.

Ved at bevare fokus, energi og opmærksomhed på svære forandringer er det muligt at lave selv svære forandringer. Husk det, hvis du står midt i en svær tid med problemstillinger, der relaterer sig til denne blogs emner.

"Jeg kan føle andre mennesker" sagde min søn for et stykke tid siden. (Kan læses om her http://sanseintegration.blogspot.com/2010/08/de-srligt-sensitve-brn.html

Denne udtalelse fra min søn satte rigtigt mange tanker i gang for det var så rammende for den særlige sensivitet han besidder. Jeg tænker, at det er en gave og en opgave at være så sensitiv, at man altid kan mærke andres følelser og stemninger når man træder ind i et rum. Da han sagde dette forstod jeg fuldt ud, at han i perioder har behov for at trække sig tilbage og rode med sine egne ting på værelset med lukket dør.

Når hans sanser er fuldt fuldstændig op er der behov for bearbejdning og enkelte gange kan han være fyldt så meget til bristepunktet, at han ikke kan have, at hans lillesøster kommer ind på værelset og vil være med.

Anerkend det særligt sensitive barn

Når du har fundet årsagen til dit barns mange stærke og forskelligtartede reaktioner på mange stimuli. Har du en baby, der helst vil være hos dig hele tiden samtidigt med, at det ikke sover meget og virker åben og viljestærk - så længe det foregår på din arm, så forsøg så vidt muligt at opfylde dit barns behov. Inddrag familie, netværk og sundhedsplejerske. Deltag i fora hvor nettet. Så kan du nemlig få kræfter til det væsentlige. At opfylde og anerkende dit barns behov for meget fysisk kontakt og at blive skærmet fra omverdenen, når sansesystemet er fyldt op med udtryk.

I børnehavealderen vil dit barn sprogligt begynde at sætte ord på sin egen sensitivitet. Anerkend den, tal om dem og giv den passende opmærksomhed, men lad det ikke dominere jeres liv. Jeg har tænkt meget over hvordan vi både skærmer, men også integrerer det særligt sensitive barn i det samfund, som det er en del af. Et samfund, der kan være brutal, ubarmhjertlig og hård for et særligt sensitivt barn. Personligt er jeg af den overbevisning, at barnet må rustes til at være en del af samfundet og lære at håndtere sensiviteten således barnet ikke skærmes mod verden, men hjælpes til at integreres i den på godt og ondt.

Den særlige sensivitet i skolealderen

I den tidlige skolealder stiger kravene til at være en del af verden på godt og ondt. Det særligt sensitive barn finder ud af, at verden også kan være et ondt sted at være og skal hjælpes til at håndtere dette igennem anerkendelse af følelserne og skærmes i passende doser. Det er en fantastisk hjælp, at børnene nu er så store, at vi kan tale med dem, at det er helt i orden, at de bliver hurtigt trætte efter en lang skoledag med sfo og fødselsdag hos én i klassen efterfølgende. Når læseknoden knækkes åbnes en verden af flydende poesi, ondskab og fantastiske fortællinger. Skærm dit barn mod alt for barske avisoverskrifter og lad det ikke se TV-avisen direkte i de tidlige skoleår. Min søn har lært at læse og blev en dag meget rørt, da han læste en bestemt bog i skolen (kan læses her som et eksempel på hvor stærkt følsomheden og empatien kan være hos særligt sensitive børn - http://sanseintegration.blogspot.com/2010/09/de-srligt-sensitive-brns-flsomhed.html )

Som du kan læse kan det være ganske små og forholdsvis banale historier med enkle følelser, der sætter hele følelsesregistret i gang hos min søn. Lige i det felt er det bydende nødvendigt at få en snak med sit barn om at det er helt i orden at føle så stærkt, når man bliver berørt og det er en gave at kunne læse så dybt ind i historien, at man føler med historiens karakterer.

Del 1 kan læses på http://sanseintegration.blogspot.com/2010/09/serviceloven-sanseintegration-og.html#more omhandler Servicelovens forpligtigelser i forhold til rådgivning.

Del 2 kan læses på http://sanseintegration.blogspot.com/2010/10/serviceloven-sanseintegration.html omhandler Servicelovens forpligtigelser i forhold til behandling.Jeg vil klart anbefale dig at læse del 1 og del 2 i kronologisk rækkefølge inden du læser med her fordi artiklerne er opbygget efter Servicelovens paragraffer i forhold til rådgivning, behandling og udgift

Denne 3. og sidste del af artiklen vil indeholde Servicelovens paragraffer i forhold til betaling af de udgifter I har som familie med et barn med sansemoriske vanskeligheder af varierende grad.

Udgifter Vi starter med Servicelovens 2 paragraffer

§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

§ 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Jeg har valgt at tage begge paragraffer med, da jeg har hørt forskellige skønsmæssige vurderinger blive foretaget ud fra disse paragraffer med meget varierende præcedens i forskellige kommuner.  I § 85 er det tydeligt fremhævet, at udgifter til optræning og hjælp til udvikling af færdigheder, der har behov herfor.

Mit gode råd vil derfor være at forhøre dig hos familieafdelingen i din kommune hvilke oplysninger, sagsgange og papirer du skal fremsende til behandling af din ansøgning om at få de nødvendige udgifter til dit barns sansemotoriske behandling refunderet INDEN! du går i gang. Mange kommuner har udviklet, en ikke-lov-medholdelig præcedens med at give afslag på refusion af behandlingsudgifter hvis du som forælder SELV sørger for at behandlingen sættes i værk hurtigst muligt fordi dit barn ikke skal lide flere nederlag.

Du kan klage over afslag, mere herom senere i indlægget, men som forælder til et eller flere børn med sansemotoriske problemer behøver vi ikke flere slåskampe.

Da vi startede vores behandlingsforløb af min søn havde jeg slet ikke overskud eller kræfter til at skulle overskue lovens muligheder for at søge hjælp. Jeg håber derfor, at denne lange artikel kan hjælpe dig på vej i din kamp for at få dine lovgyldige rettigheder opfyldt.

Refusion af behandlingsudgifter efter § 85 og 86, stk 2 vil som oftest være sansemotorisk træning hos privatpraktiserende ergo- og eller fysioterapeut.Hjælpemidler

Nødvendige hjælpemidler kan bevilges efter Servicelovens § 112 

"Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet

Nødvendige hjælpemidler kan være en kugledyne, nødvendige træningsredskaber. Husk at få en kvittering på alt hvad du køber og sørg for, at den behandlende terapeut har lavet en skriftlig vurdering af, at hjælpemidlet er en nødvendighed i forhold til træning eller at det i væsentligt grad kan lette tilværelsen i hjemmet. Sørg for at sende originalen NÅR du har taget en kopi til eget brug til familieafdelingen i din kommune.

Tabt arbejdsfortjeneste

Serviceloven giver mulighed  for at søge tabt arbejdsfortjenste efter Servicelovens § 42

"Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

Jeg ville klart have søgt tabt arbejdsfortjeneste nogle timer om ugen da min søns sansemotoriske vanskeligheder var tydelige. Han var fuldstændig færdig og havde mange kraftige reaktioner på at være for længe i sfo, da han blev udmattet af alle de mange sanseindtryk han ikke kunne fordøje p.g.a hans umodne sansesystem.

At klage

Får du afslag eller mangelfuld behandling af din ansøgning har du mulighed for at klage. Husk, at kommunen altid skal give dig et skriftligt afslag med henvisning til de paragraffer afslaget er vurderet efter. Husk, at der er tale om en skønsmæssig vurdering truffet af sagsbehandlere, der ofte ikke har forstand på eller har søgt oplysninger om hvor indgribende en funktionsnedsættelse som sansemotoriske vanskeligheder giver barnet i sin dagligdag på alle planer.

Her får du et link til samtlige klageinstanser

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning: http://www.klagenaevnet.dk/

Det Sociale Nævn: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=829

Ankestyrelsen: http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=339

Kommunaltilsynet: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=1207

Folketingets Ombudsmand: http://www.ombudsmanden.dk/om_at_klage/

Så er del 2 af den lange artikel om Serviceloven, sanseintegration, behandling og rådgivning klar til at blive beskrevet i denne del af artiklen.

Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale dig at læse del 1 på http://sanseintegration.blogspot.com/2010/09/serviceloven-sanseintegration-og.html#more da denne artikel er skrevet en naturlig rækkefølge efter del 1.

Servicelovens aktuelle ordlyd kan læses på http://www.retsinfo.dk/.

Del 1 omhandlede primært dine rettigheder som forældre i forhold til den rådgivning du er berettiget til efter Serviceloven, når du har et barn med sansemotoriske problemer. Der kan du orientere dig, da rettighederne i forhold til rådgivning er grundigt beskrevne i den første del artiklen. Når vi som forældre får et barn med sansemotoriske problemer bliver vi ofte rådvilde, midt i bekymringerne, og ved ikke helt, hvor vi skal starte eller slutte.

Denne del 2 vil primært handle om dine rettigheder i forhold til behandling.

Behandling

Vi starter med Servicelovens § 11, stk 3." Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner."

Som det tydeligt fremgår skal diagnosticering og behandling af fysiske og psykiske nedsatte funktionsevner behandles gratis efter Servicelovens lovmæssige forskrifter. Problemet er blot, at rigtigt mange kommuner ikke har den fornødne faglige viden, ekspertise og indsigt i hvordan sansemotoriske problemer afspejler sig i barnets adfærd og hvordan man kan behandle disse problemer effektivt igennem den rette grundmotoriske træning. Står du i den situation, at du har fået et mangelfuldt eller fejlagtigt svar fra kommunens familieafdeling/PPR om dine rettigheder til gratis dianogsticering og behandling af dit barns sansemotoriske problemer vil jeg kraftigt opfordre dig til, med lovens bogstav i hånd, at insistere høfligt og insisterende på at kommunen overholder Servicelovens  11, stk. 3. Får du ikke et ordentligt svar eller en bevilling i hånden kan du klage over kommunens afgørelse. Mere herom i et senere indlæg.

Har kommunen ikke de rette terapeuter ansat kan du søge din sagsbehandler/familiebehandler hos familieafdelingen om at få behandlingen betalt. Her er er det er rigtigt godt råd at ansøge INDEN udredning/diagnosticering og behandling sættes i gang. Mange kommune praktiserer at give afslag på refundering af behandlingsudgifter, hvis der ikke er søgt inden behandling sættes i gang, selvom der ikke er et lovmedholdeligt grundlag herfor. Så hvis du vil spare dig selv for endnu mere bøvl end du allerede har så prøv at huske på dette gode råd.

Når kommunen/kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde den rette kvalificerede hjælp i forhold til at have ansat egne terapeuter, der kan tilbyde kvalificering rådgivning er kommunen forpligtet til at betale for den udredning, diagnosticering og behandling de er forpligtet til at yde i henhold til Servicelovens § 11.

I artiklens 3 og sidste del vil Servicelovens muligheder for behandling af udgifter, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste blive beskrevet. Jeg vil også kort oplyse om klagemuligheder over kommunens afgørelse, hvis man ikke er tilfreds med den oplysning, rådgivning og bevilling man har fået som forælder til et barn med sansemotoriske problemer.

Her kan du læse del 3 og sidste del af artiklen http://sanseintegration.blogspot.com/2010/10/serviceloven-sanseintegration_03.html

Jeg har længe haft et ønske om at få samlet lovens snørklede formuleringer og tolkninger i et sprog og en genkendelig kontekst for alle os, der har dyre udgifter til sansemotorisk behandling af vores børn. Vi er færdige med forløb. Da 5-10% af alle børn har sansemotoriske problemer i et varierende omfang vil der være et behov for, at forældre kan læse om og vide hvilke rettigheder de har i henhold til Serviceloven til diagnosticering og behandling af sansemtoriske problemer og de mange udgifter der kan føl

Serviceloven kan læses og hentes på http://www.retsinfo.dk/

Rådgivning

Vi starter med Servicelovens paragraf  § 11:

"Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre.

Forældre til børn med sansemotoriske problemer er i Serviceloven garanteret en lovmæssig ret til at få gratis bistand til løsning af de vanskeligheder der opstår i en familie, når et barn udviser adfærd, der er relateret til sansemotoriske problemer. Problemet er bare, at der i mange kommuner ikke eksisterer den mulighed. PPR´s psykologer har ikke altid viden og indsigt i hvad sanseintegration har af betydning for barnets trivsel, adfærd, indlæring og velbefindende. Læser du på denne blog fordi du ikke ved, hvor du skal gå hen med dine behov for råd og vejledning så henvend dig til familieafdelingen i din pågældende kommune og kræv den rådgivning har ret til efter § 11.

Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Som vi forældre til børn med problemer med sanseintegration ved, så kan vores børn have varierende problemer med adfærd i form af manglende/nedsat evne til at agere hensigtsmæssigt med andre børn, da deres sanseapperat er på konstant overarbejde. De udmattes hurtigere, ængstes, trættes, udmattes og har en klar nedsat udholdenhed. Deres vanskeligheder giver en betydelig nedsat fysisk funktionsevne, da deres grundmotoriske færdigheder er umodne og mangler automatiserede bevægelser. Det kan give store vanskeligheder i forhold til at være fysisk aktive med andre børn. Børnene kan være aggressive, enkelte er udadreagerende eller de kan være tilbageholdende, ængstelige og introverte som min søn var i allerhøjeste grad inden han gennemgik træning, træning og atter træning.

Jeg kan kun råde forældre til insisterende at opsøge familieafdelingen/PPR og blive ved med at henvise til Servicelovens § 11, stk. 3 da der ingen tvivl om, at kommunen SKAL tilbyde jer gratis råd og vejledning. Basta.

Rådgivningen skal bl.a. indeholde vejledning om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til hjælpemidler og behandling. De skal hjælpe med at videresende ansøgninger til rette instans og oplyse jer om klagemuligheder.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Mon Kommunalbestyrelserne i de danske kommuner overhovedet kender Servicelovens § 11, stk 4 kan jeg kun gisne om. Jeg håber det, da det er af afgørende betydning for de familier, der rammes af de udfordringer børn med sansemotoriske problemer oplever.

Du kan læse fortsættelsen af denne artikel her

http://sanseintegration.blogspot.com/2010/10/serviceloven-sanseintegration.html og sidste del her http://sanseintegration.blogspot.com/2010/10/serviceloven-sanseintegration_03.html

Det er helt fantastisk at erfare, hvad den sansemotoriske træning også har betydet for min søn og hans udholdenhed i koncentration, sociale relationer, fritidsinteresser, skole og en uge med nogle heftige aftaler. Denne uge har nemlig budt på et særdeles travlt program for min søn. Det har ikke været let at sortere i de mange oplevelser fordi han nu selv efterspørger at være med. Der er to fødselsdage i klassen i denne uge. Han er blevet inviteret hjem at lege hos to af sine venner fra klassen og der er også legegruppe og et besøg af vores reservebedster lørdag.

Der sker fortsat en løbende udvikling i forhold til hans sociale relationer og hans lyst til at være omgivet af andre børn. Her kan du læse, hvordan jeg oplevede fremskridtet efter 1 år vi startede med træningen. http://sanseintegration.blogspot.com/2010/08/han-hopper-pa-trampolinen-og-jeg-er.html.

Nu er der snart gået 2 år siden vi fik de sansemotoriske problemer konstateret. Så travlt et ugeprogram som der er skitseret ovenfor ville han aldrig have kunne holdt til, hvis ikke vi havde fået trænet hans grundmotorik så grundigt som vi har. Det ville have resulteret i adskillige "nedsmeltningsanfald" og sansemæssige trafikpropper, angst og bekymring for alt, hvad der kunne gå galt.

I sommer var det muligt for os at tage til Euro Disney i Paris i 6 dage og det var et enestående bevis på, hvor langt han var kommet og at det KAN lykkes at ændre disse svære problemstillinger som sansemotoriske dysfunktioner vitterligt er, når bare vores børn får disse konstateret i rette tid. Jeg vil opfordre dig til at læse disse indlæg via disse link her om vores tur, http://sanseintegration.blogspot.com/2010/08/rejse-til-disneyland-resort-var-mulig.html og http://sanseintegration.blogspot.com/2010/08/tur-til-euro-disney-i-paris.html og http://sanseintegration.blogspot.com/2010/08/en-tur-til-euro-disney.html da jeg er helt sikker på, at det også vil kunne give dig håb som forælder, når vi i de ensomme stunder bliver triste og tænker på, hvordan vores børn dog skal klare sig som voksne.r

Han er blevet god til at læse og har selv styr på sine lektier og hvornår de skal laves. Det har vi så også det overordnede overblik, men han husker det hver gang.

Det giver håb og en grobund for positive forventninger for fremtiden. Tænk, hvis ikke vi havde fundet ud af hvor hans problemstillinger lå. Det kunne have givet ham store problemer senere i skolelivet, hvor kravene til faget øges.

Har du brug for økonomisk refusion af dine udgifter i forbindelse med udgifterne til behandling af dit barns sansemotoriske problemer - så er du faktisk berettiget til det efter Serviceloven. Det kan være forbundet med mange økonomiske omkostninger med at konstateret og behandlet dit barns sansemotoriske problemer. Træningen er ofte dyr og desværre er tilbuddene fra de forskellige kommuner særdeles svingende. I enkelte kommuner findes der ergo/fysioteraputer med særligt forstand på sansemotoriske problemer, planlægning af træning og tilbud om træning.


Jeg har desværre hørt om flere tilfælde hvor børn med rene sansemotoriske problemer UDEN andre neurologiske problematikker såsom autisme eller ADHD/ADD ikke kan få tilbud om træning, bevilling af tabt arbejdsfortjeneste og dækning af udgifterne. Ja, jeg formoder også, at børn der har fået konstateret ADHD/ADD og/eller autisme kan have problemer med at få bevilget den kompensation de har ret til henhold til Serviceloven. Det har jeg dog ikke læst sikre eksempler på, men ved at læse på forummet på http://www.adhd.dk/ er der desværre mange, der fortæller ganske triste historier om den kamp det ofte er at skulle samarbejde med PPR oven i sorgen og den daglige kamp for at hjælpe deres børn bedst muligt trods deres omfattende neurologiske handicap.

Vi søgte råd hos sundhedsplejersken til undersøgelsen i 0. klasse, men hun kunne ikke hjælpe os. Hun mente ikke, at der var nogle tilbud om træning af de sansemotoriske funktioner i hele kommunen. Det skal lige bemærkes, at vi bor i en ret stor kommune, så det var ganske nedslående. Det var en svær tid samtidigt med at vi kunne se, at vores søn trak sig mere og mere i skolens sociale relationer og var så træt, når han kom hjem. Jeg søgte meget information på nettet og ved hjælp af rådgivning af flere fagpersoner indenfor forskellige felter i vores omgangskreds forstod vi hvad det drejede sig om. Da vi forstod hvad problematikken handlede om, men endnu ikke havde fået testet hvor min søns specifikke vanskeligheder lå. (Det kan du læse om via dette link: http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/den-sansemotoriske-undersgelse-af-min.html

Da hverken skoleleder, skolelærer eller pædagogen i sfo mente, at der var ikke var et udpræget problem i forhold til min søn fordi han ikke havde en udadreagerende adfærd (hvilket flere af drengene i hans klasse havde og det var et stort problem for lærerne og de andre elever) var der absolut ingen hjælp at hente der. Børnene var i starten af skoleåret blevet screenet af en lærer i motorik og da jeg selv undersøgte sagen viste det sig faktisk, at min søns resultater var så dårlige, at der var behov for en indsats. Lærerne havde ikke været enig, da min søn ikke havde synlige problemer i de sociale relationer. Jeg var rasende, men det var en anden sag!

Derfor kontaktede vi selv en ergoteraput, der havde mange års erfaring med at undersøge for og behandle sansemotoriske problemer.  Det krævede noget research at finde ud af det, men på nettet var der dengang en anden god side om sanseintegration http://www.sanse-integration.dk/ som havde en yahoo-gruppe, hvor jeg søgte noget information. Ergoterapeuten var også tilknyttet skolen til de børn, der havde udadreagerende adfærd og muligvis også andre neuroligiske lidelser. 

I den periode havde vi som forældre ikke overskud til noget som helst ud over at få hverdagen til at hænge sammen for os allesammen. Træning og fokusering på denne fyldte det hele. http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/min-elskede-lille-dreng.html Den følelsesmæssige belastning var meget omfattende på det tidspunkt. Gid jeg havde haft nogen steder at søge målrettet information om hvor man kan finde relevante støttemuligheder efter lovens bogstav.

Derfor får du her følgende gode råd:

• Har du fået mistanke om at dit barn har sansemotoriske problemer (går jeg ud fra eftersom du læser med her) så kontakt pædagoger i dit barns dagtilbud
• Hvis pædagogerne allerede har en mistanke om sansemotoriske problemer så få en afklarende samtale med dem om hvilken plan I skal følge
• Kontakt sundhedsplejerske eller PPR - alene eller i samarbejde med pædagogerne
• Husk, at du er dit barns advokat. Du er den hovedansvarlige for, at dit barns bliver ordentligt udredt og diagnosticeret
• Accepter ikke ventetid hos PPR. Hvis du kan og selv har overskuddet til det så læs på denne blog og se om der er et indlæg, der kan hjælpe dig videre
• Vær klar over, at det kan være særdeles svært at få hjælp efter Serviceloven hvis du I starter på udredning og behandling inden du har fået en bevilling fra PPR
• Vi kunne ikke få hjælp. Derfor gik vi i gang med det samme

Vær klar over, at det er dyrt! Udredning, behandling og opfølgning kan løbe op i adskillig tusinde kroner. Vi måtte selv finansere kr. 18.000. Det har været alle pengene værd, men det er ikke sikkert, at alle familier kan rejse så mange penge. Derfor vil jeg i et kommende indlæg fortælle helt konkret om økonomiske muligheder for dækning af udgifter via Serviceloven.

Det allervigtigste er, at du forbereder dig psykisk på en hård periode. Gode råd her om kan du læse i mine tidligere indlæg: http://sanseintegration.blogspot.com/2010/09/bevar-det-mentale-overblik-nar-barnets.html og http://sanseintegration.blogspot.com/2010/09/sanseintegration-krver-det-langsigtede.html

Men giv ikke op. Der er masser af håb forude for dit barn og jer som familie

Da vi fik konstateret, at vores søn havde sansemotoriske problemer startede en langvarig proces, der indeholder mange led i en lang, lang kæde som mentalt kan føles uendelig. Jeg ville ønske jeg havde vidst det dengang, men der er ingen steder vi som forældre til børn med sansemotoriske problemer kan gå hen og få relevant rådgivning omkring de krav der stilles til os, når diagnosen er stillet.

---

Det vil denne blog forsøge at råde bod på. Der er rigtigt mange gode faglige artikler om sanseintegration og træning, men der er ingen ting at finde om hvor mange mentale ressourcer det kræver af os forældre.

Havde jeg vidst hvor hårdt det ville være og hvor struktureret og systematisk vi skulle arbejde over meget lang tid ville jeg have brugt lidt mere tid på de psykologiske aspekter i forhold til mentaltræning for at skabe mig et overblik. Det kræver ressourcer og en vis kognitiv kapacitet for at udholde dette.

I starten var min mand og jeg drevet af entusiasme og lyst til at gøre en vedvarende indsats. Endelig havde vi fået et svar på hvorfor vores søn trak sig i skolen, var træt, klodset, havde sansemotoriske trafikpropper og ugentlige nedsmeltningsanfald ledsaget af en masse bekymringer og følelsesmæssige problemstillinger. NU skulle vi dælme gøre hvad vi overhovedet kunne for at hjælpe ham. Det gjorde vi så. Vedvarende, systematisk og kontinuerligt. Det enestående ved at arbejde med rene SI-problematikker er, at der forholdsvist hurtigt viser sig synlige forbedringer. Min søn begyndte at få overskud til legeaftaler, kontaktsport og fik sin humoristiske tilgang til livet tilbage. Samtidigt reduceredes hans bekymringer og pylrede facon, når han var træt.

Vi tog det uge for uge. Satte træningen systematisk i værk i tæt dialog og samarbejde med vores professionelle træningspartner. Jeg læste mig gul og blå i hovedet om relevant træning i forhold til hans specifikke problematikker, som du kan læse om her: http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/den-sansemotoriske-undersgelse-af-min.html

Det var hårdt, rigtigt hårdt at bevare gejsten, den daglige træning og overskuddet på dage, hvor vi var trætte, sønnen klynkede og der også skulle være tid og energi til vores andre børn. På dage med overskud var vores andre børn med i træningen med kolbøtter, krabbegang, balancegang og gyngeture. Min mand og jeg skiftedes til at holde hinanden oppe og træne de dage, hvor vi var rigtigt trætte og ikke gad.

Træningens effekt viste sig rigtigt efter nogle måneder, men der var også vi rigtigt mange kolbøtter igennem. Det gav mange sejre og krævede en vedvarende indsats som du kan læse om her http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/status-paa-sansemotoriske-problemer.html Som du der kan læse kan en kontinuerlig, systematisk og vedvarende indsats, der kræver det langsigtede øjeblik give rigtigt gode og vedvarende resultater som er nødvendige for at vores børn kan klare sig i livet fremover.

Er du landet på min blog fordi du har et barn med sansemotoriske problemer og nu skal i gang med at træne med dit barn er det en god idé at læse dette indlæg, da det tager fat om roden i det hårde arbejde, der venter forude, når du skal i gang med at træne med dit barn. Jeg vil ikke tage modet fra dig, men forbered dig på en hård og intensiv periode, når I skal i gang med at træne med jeres barn. Der er ingen vej udenom og det kan være psykisk hårdt, når dit barn udfordres på dets svagheder og alle problemstillingerne står i en lys lue der midt på stuegulvet, når dit barn klynker fordi kolbøtterne giver ubehag i form af kvalme og ubehag.

Da min søn startede med sin sansemotoriske træning for snart 2 år siden ville jeg ønske, at nogen havde fortalt mig, hvor hårdt det ville blive rent mentalt i perioder. Der var ingen steder jeg kunne læse mig til hvor meget den mentale indstilling afgør resultat af den sansemotoriske trænings effekt for barnet. For dit barn vil gøre alt for at slippe i sær i starten, da kolbøtter er forbundet med stor ubehag og nogle børn får kvalme af træningen. Det er skrækkeligt at påføre sit barn ubehag eller udsætte det for øvelser, hvor det måske vil gøre alt for at slippe, græde og klynke. Det er i det øjeblik, at din indsats som forælder er altafgørende. Du er den voksne. Du har det store overblik og ved, at disse øvelser vil gøre en positiv effekt i forhold til barnets udvikling, trivsel, indlæring og udholdenhed.

Da vi endelig fik testet min søn for hans problemstillinger blev jeg slået helt i stykker indvendigt. Jeg græd og tænkte, at det aldrig vill blive godt. Du kan læse om undersøgelsens resultat her http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/den-sansemotoriske-undersgelse-af-min.html .

Det var en hård omgang, rent mentalt og da jeg havde tørret mine tårer forstod jeg, at min reaktion var helt naturlig og først da jeg erkendte og forstod at det også var hårdt for mig som forælder at få at vide, at min søn havde problemer. Først da kunne jeg finde energi og kræfter til den lange rejse med sansemotorisk træning, der ventede forude. Så forbered dig på din egen reaktion og anerkend, at det også er legalt og naturligt at blive fyldt med bekymringer og sorg, når du får at vide, at dit barn har sansemotoriske problemer.

Gode råd

• Anerkend din egen sorg og vær god ved dig selv
• Opsøg eventuelt professionel hjælp til at tackle din sorg, hvis det påvirker det rigtigt meget
• Vær forberedt på, at sorgen kan komme igen og igen
• Når den kommer så giv plads og anerkend den
• Opsøg eventuelt andre med samme problemer
• Søg hjælp hos barnets fagpersoner og eventuelt PPR

Når du er bevidst om denne del kan du nemlig kanalisere energi og fokus ud på i at bevare overblik og systematik i den hårde træning dit barn skal i gang med.

Sæt jer små mål i starten. Først dag for dag. Så uge for uge. Måned for måned. Hold fast på jeres mål. Skriv eventuelt ned hver gang I har trænet hvordan det gik. På den måde vil I langsomt kunne skabe jer et overblik over fremgang. Græd og hold om hinanden, når det er svært. Glæd jer, når der er fremgang og I får tårer i øjnene, når jeres børn for første gang kan slå en kolbøtte uden at blive svimmel og få kvalme. Det er nemlig et klart tegn på fremgang.

Vær forberedt på, at barnet udmattes og trættes, når træningen starter. Her kan du læse om hvordan det var for min søn http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/det-er-anden-gang-for-mellemste-sn-i.html

Som du kan læse skulle jeg nok ikke have tilladt en legeaftale den dag. Jeg vidste bare ikke bedre. Jeg fik ingen ordentlig information om hvor træt han ville blive og hvordan det ville trætte ham at blive udfordret på sine svage sider. Det i det hele taget ikke spor rart at se sit barn blive udfordret på de svagheder, der er årsag til problemerne.

Indstil jer på, at der vil blive en hård 3-9 måneders periode, hvor der bør være et intensivt fokus på jeres indsats omkring træning af jeres barn. Skift til at overtage ansvaret, når det i perioder er ved at gøre én vanvittig. Det vil man nemlig opleve. Der er dage, hvor man bare får så meget nok af kolbøtter, rutcheture, sjippetove og hvad ved jeg.

Men hold ud og hold om. Lige pludselig vil I se, at jeres indsats nytter. Det vil nemlig ske. Allerede efter få ugers træning oplevede vi en kraftig reduktion i vores søns "sansemæssige trafikpropper" og deraf følgende nedsmeltningsudbrud. Det gav motivation og blod på tanden til at fortsætte træningen i tæt samarbejde med den professionelle træning.

Min sensitive dreng er startet til spejder i starten af august måned. Og han elsker det. Han nyder i den grad at komme afsted med andre jævnaldrende, der også har de samme interesser for udeliv, dyr og reb som ham selv. Han har været afsted 6 gange nu og flokken ledes af et par unge gutter i starten af 20´erne, der har fuldstændig styr på børneflokken på den gode måde. De styrer dem med god og kærlig hånd. Der er faste rammer og ingen tvivl om, hvad der skal ske. Det passer lige til min søns temperament.

Han er bare så glad. Han går selv til og fra kirken, hvor spejderlivet udspiller sig 2 timer hver mandag. Det er igen et eksempel på hvor langt han er kommet i forhold til at være tryg - også i ukendte konstellationer. Det skal dog lige indskydes, at nu hvor efteråret er over os skal han ikke længere gå alene, når det bliver mørkt. Han er i fuld gang med at skabe nye kontakter i nærområdet som vi har ønsket for ham. Han fortæller om specielt 2-3 drenge han leger med. Vi vil hjælpe ham med at tage kontakt til forældrene for at opbygge nogle relationer i nærområdet i løbet af efteråret, når de lige er kommet godt i gang.

Til november skal de på weekend. Han glæder sig og snakker om det hele tiden. Det bliver godt for ham at komme afsted. Og det er skønt at erfare, at han faktisk rigtigt gerne vil. Han har ingen bekymringer om noget som helst. Han vil bare afsted og glæder sig sådan som et "ubekymret" barn i hans alder gerne skal gøre det, når det kommer til nye oplevelser. Det er bare så skønt at erfare.

Han har leget med både vores nabodrenge fredag og lørdag. Søndag havde han en legeaftale med en af drengene fra klassen over ham i skolen som han også er begyndt at lege med. Det er dejligt at se hvor han udvikler sig. Mit hjerte frydes, når jeg ser hvor stabil hans humør som oftest er. Han bekymrer sig næsten ikke om noget i disse uger og er i fuld gang med at indtage 2. klasse på godt og sjældent ondt. I perioder bekymrer jeg mig stadig, men han har også haft meget at kæmpe i mod. Det har ikke altid været let, men jeg kan efterhånden mærke, at han bliver ældre og bedre i stand til at udholde og klare flere sansemæssige påvirkninger. Han vil altid være et sensitivt barn og have brug for at få "åndehuller" af ro. Han elsker at være på sit værelse med alle sine reb, skruer, glaslåg, kasser og laver alverdens ting af dem. Så stråler han af indre ro og glæde, når han har en halv times tid for sig selv og sine ting.

Jeg kan klart anbefale spejderlivet til andre sensitive drenge, der måske heller ikke er vilde med hård kontaktsport og har brug for et sted, hvor der er gode interesser, ro, udeliv, dyreliv og forholdsvis faste og veldefinerede rammer. Der findes også spejderklubber som ikke har et religiøst islæt, hvis man ikke vil det. Den spejdergruppe min søn tilhører har tilknytning til Folkekirken, men det har vi ingen problemer med.

Se, det var et herligt og livsbekræftende indlæg og min søn og hans venner. Det skal nok gå. Jeg mærker det mere og mere. Der er kommet mere ro på i løbet af sommeren. Arbejdet med denne blog, de mange reflektioner og arbejdet med at skrive om emnet har været godt - også for mig som hans mor. Det er den rigtige vej vi er på. Det fylder mig med glæde og lykke at tænke sådan.

 Det er et vanvittigt spændende emne at koncentrere sig om at finde viden om sanseintegration og forstå betydningen af den optimale udvikling heraf. Stimulation og udvikling af gode sansemotoriske færdigheder starter i livmoderen. Fostret skal sikres de bedste muligheder for stimulation af de sanser, der udvikles tidligt i fostertilstanden. Sanser, der skal modtage stimulation fra moderens bevægelser og aktive holdning til graviditeten.

Jeg var bestemt ikke den mest aktive under graviditeten med min søn. Jeg var allerede lidt overvægtig da jeg blev gravid og jeg blev desværre meget hurtig ret stor, fik svære ryg- og bækkensmerter og blev som følge heraf ret inaktiv. Jeg dyrkede ingen gymnastik og blev sygemeldt p.g.a kvalme og svære opkastninger i starten af graviditeten. Jeg var fuldstændig drænet for energi og sov meget af tiden, når jeg ikke kastede op. Det var en rigtig dårlig spiral. Jeg fik flere og flere smerter af den inaktive tilværelse og tog hurtigt på.

Omvendt havde jeg ingen overskud til noget som helst p.g.a de mange opkastninger, der fortsatte langt ind i graviditeten. Jeg havde på daværende tidspunkt ingen indsigt i eller viden om hvor nødvendigt en aktiv graviditet var for udvikling af de sanser, der har betydning for den gode sanseintegration. Jeg havde bækkenløsning og de sidste 3 måneder af graviditeten holdt jeg op med at cykle og svømme og lå helst i sengen en del af dagen p.g. smerter.

 Jeg fik et planlagt kejsersnit med min søn og det har efterfølgende også vist sig, at der er flere komplikationer for børn, der kommer til verden ved kejsersnit. Jeg havde bare ikke noget valg - desværre. Med en fødselsvægt på 4700 g før tid var en almindelig fødsel ikke mulig, da mit bækken er meget smalt. Jeg er helt overbevist om, at min inaktive graviditet er delvist "skyld" i, at min søn fik sansemotoriske problemer. Hans taktil- og labyrintsans fik slet ikke den optimale stimulation ved den aktivitet og motion jeg burde have udført.

Dannelse af den taktile sans

Den taktile sans/følesansen er tidligst udviklede af vores sanser og skabes i fostrets 6.-9. leveuge. Det vil sige, at fostret i en meget tidlig tilstand registrerer varme, kulde, tryk og ændringer i fostervandets konsistens. Taktilsansen består af føleceller, der sidder overalt i huden, slimhinderne og indvoldene. Sansecellerne er mest koncentrerede omkring munden, fingrene og munden. Avancerede 3D scanninger af fostre i 9. uge viser, at fostret har tydelige mundbevægelser og klar påvirkning af sansecellerne, når moderens indvolde bevæger sig eller der er tryk mod livmoderens væg og der dermed opstår tryk i fostervandet.

Dannelse af labyrintsansen
Labyrintsansen er en balance og ligevægtssans, og en af de sanser der er tidligst udviklet. Når fosteret er elleve uger, har det udviklet labyrintsansen, som stimuleres allerede fra dette tidspunkt. Labyrintsansen sidder indenfor det indre øre og består af tre buegange og to små sække. Der er væske i dem, og når man bevæger hovedet, vil den måde væsken står på registreres i hjernen. På den måde registrere og stimulere de første bevægelser labyrintsansen. Så tidligt i graviditeten er det vigtigt og nødvendigt at sikre, at kvinden kan være fysisk aktiv.

Det kan være en udfordring at sikre denne vigtige information i forhold til de kvinder, der lider af svær kvalme og opkastninger, der i den grad trætter og dræner den gravide. Jeg mener, at den praktiserende læge har et ansvar for korrekt rådgivning ved første graviditetsundersøgelse på samme måde som der informeres om alkohol, stoffer, parfume, rygning og brug af præparater uden parabener. Kvalmen og opkastningerne kan dæmpes kraftigt ved den rette medicin som kan fås uden skadevirkninger. Da jeg var gravid for 9 år siden fandtes disse former for medicin også, men jeg kendte ikke til dem på daværende tidspunkt.

Det kunne have hindret , at kimen til min inaktive graviditet blev født. Det er særdeles vigtigt at være aktiv med motion og almindelige dagligdags gøremål for dermed at stimulere barnets labyrintsans bedst muligt. Da min søns labyrintsans blev testet for 2 år siden havde han ingen vestibulær nystagmus, hvilket vil sige, at han ikke havde nogle små hurtige øjenbevægelser efter hurtige kolbøtter. Det er tegn på en ustimuleret labyrintsans. Det er så vigtigt, at væsken i de indre buegange stimuleres ved bevægelser i alle retninger, da det er med til at træne kroppens fornemmelse af hovedets position i fostertilværelsen.

Dannelse af muskel/ledsansen
Denne sans udvikles i fostrets 11.-13. leveuge. Muskel-led sansen befinder sig i alle fostrets muskler og led dvs. i alle sener, ledkapsler og hinder. Sansen er med til at stabilisere leddene og registrerer kroppens stilling gennem musklerne og leddenes stilling. Sansen arbejder ofte sammen med synssansen og berøringssansen på den måde at fostret kan begynde at registrere dets bevægelser og hvor det befinder sig i livmoderen. Denne sans er afgørende for fostrets kontrol af kroppen samtidig med at kroppens stilling registreres i livmoderen. Sansen integreres gennem fostrets bevægelser ved musklernes sammentrækning og bøjning. Fostrets gryende kropsbevidsthed, muskelspændin og bevidstheden af kroppensbalance er afhængig af denne sans.

Opsamling
Denne viden var ikke tilgængelig for mig i min graviditet med min søn. Der er ingen tvivl om, at en inaktiv graviditet var med til at grundlægge kimen til hans sansemotoriske vanskeligheder. Han var ikke udsat for den rette mængde stimulation af sin taktil- og labyrintsans i fostertilværelsen. Jeg lå meget, sov meget og det er klart, at det gav nogle uheldige betingelser for stimulation og for at give de bedst mulige forhold for integrationen af samtlige sanser i fostertilværelsen.

Derfor kan det være relevant at huske at gå lange ture, bevæge sig, svømme, dyrke moderat sport, kun tage de anbefalede 10-15 kg på i løbet af graviditeten, sørg for at holde muskler stærke ved korrekt styrketræning og hold sig i gang. Dette er naturligvis kun muligt, hvis der er tale om en almindelig graviditet.

Min søn er taget afsted på lejr med skolen. De skal være afsted i 3 dage med 2 overnatninger. Han har glædet sig de sidste 14 dage til alle de oplevelser han havde en forventning om skulle ske. Han har stået næsten selvstændigt for pakningen af sovepose, tøj og andre sager han gerne ville have med. De sidste 10 dage har han haft pakket en lille taske som han skulle have med. Han har talt ned de sidste 10 dage og i morges vågnede han glædesstrålende og hoppede ud af sengen, mens han sagde:"navnet på lejren....Here we come".

Det er så dejligt at se, at han glæder sig så meget og ikke har bekymringer om noget som helst af det, der måske kan gå galt. Han vil have Anders And blade med for dem kan han jo læse i nu.

Så er det her jeg sidder og funderer over hvad den sansemotoriske træning har gjort for hans selvtillid. Han har fået troen på, at han er god på mange forskellige områder. Han bliver aldrig en fodboldspiller, men det er også lige meget. Han vil gerne være med, men kan en sjælden gang godt være ked af, at han ikke bliver valgt som den første, men det er også en del af livet og nu er hans sansemotorik ved at være så god, at han kan begynde at "bære", at han ikke er den bedste, men ved, at han så er god til at være spejder og svømme. Til næste år til svømning i skolen vil han være en af de bedste til svømning. Det er vores opgave som forælder at styrke hans selvtillid indenfor områder, hvor han klart har nogle evner. Det har han i forhold til svømning og derfor går han nu på 2. år og er meget glad for det.

For at perspektivere og lave beskrivelse af praksis er det af stor betydning, at børn motiveres til at bruge deres krop, så de udover at blive logisk tænkende også kan blive kreative, musiske, følsomme og socialt forstående mennesker.  Det motorisk usikre barn oplever nederlag, og det kan blive en ond cirkel med tab af selvtillid og selvværd, manglende lyst til at deltage i leg, samvær og indlæring og vi ser manglende trivsel, lav social status og eventuelt adfærdsvanskeligheder. Det var præcis hvad vi oplevede for snart 2 år siden da min søn begyndte at "trække" sig i sociale sammenhænge og simpelthen var på evigt "over-sanseligt" arbejde og derfor var så træt, når han kom hjem og brød sammen over det, der kunne virke som bagateller for andre. Jeg kan stadig huske hvordan et par uldstrømper min søn tog på ved en fejl udløste flere timer med afbrudt gråd og "hvor-er-det-synd-for-mig". Jeg var ved at gå ud af mit gode skind af irritation og forstod ikke, at uldsokkens berøring på hans fod havde udtrykt stærkt ubehag og ligefrem smerter på hans taktilsky hud.

De mange, mange timer på trampolinen, alle kolbøtterne vi har øvet her i stuen, balancebommen, krabbegangen, balancering med en kartoffel på en ske og alle de andre øvelser har givet resultat. Den gode sanseintegration har givet overskud og frigivet mentale og kropslige ressourcer på at opleve, udforske og kanalisere den mængde energi man har som barn på venskab, indlæring, sociale kompetencer og gode oplevelser. Derfor er det af stor betydning, at børn motiveres til at bruge deres krop, så de udover at blive logisk tænkende også kan blive kreative, musiske, følsomme og socialt forstående mennesker.

Det motorisk usikre barn oplever nederlag, og det kan blive en ond cirkel med tab af selvtillid og selvværd, manglende lyst til at deltage i leg, samvær og indlæring og vi ser manglende trivsel, lav social status og eventuelt adfærdsvanskeligheder. Vi havde ikke regulære problemer i forhold til grænseoverskridende adfærd overfor andre børn i form af, at min søn slog eller skubbede. Han trak sig fra fællesskabet, hvilket gjorde ondt at se som mor.

Når vi sætter fokus og støtte på det sansemotoriske område kan det være med til at bryde den onde cirkel, - og barnet oplever at få frigjort ressourcer og overskud til leg, socialt samvær og læring. Problemet er blot, at der er meget divergerende holdninger og muligheder i de enkelte kommuner for økonomisk støtte til behandling og diagnosticering af sansemotoriske færdigheder. Du kan læse mere om hvordan du kan få hjælp i min artikel om dete her http://sanseintegration.blogspot.com/search/label/Hj%C3%A6lpeforanstaltninger. Har du yderligere spørgsmål kan du stille dit spørgsmål i kommentarfeltet. Jeg har mange erfaringer og viden jeg gerne deler ud af.

 

Allerførst. Jeg vil gerne slå fast, at denne artikel er baseret på mine egne personlige erfaringer med fiskeolien Eye Q. Jeg får ikke nogen provision eller fordele nogen steder for at bringe denne ros til produktet. Jeg er en kritisk forbruger, der må konstatere, at regelmæssig brug af Eye Q har haft nogle afgørende forandringer i forhold til min søns sansemotoriske problemer og en stabilisering i forhold til hans sensitive gemyt.

Jeg har nærlæst de kliniske studier, der er lavet i forbindelse med salg af fiskeolien. Der har været en del kritik i forhold til undersøgelsernes validitet da producenten af Eye Q har valgt at bruge en del penge med hensyn til forskning på området. Jeg vil derfor også gøre opmærksom på dette i artiklen for at belyse det fra flere perspektiver. Fakta er blot, at produktet har haft en afgørende betydning for min søns sanseintegrative dysfunktioner.

Kroppen har brug for fedtsyrer

Flerumættede fedtsyrer findes i alle celler og har mange vigtige funktioner bl.a. som byggesten i cellernes membraner. En god, varieret kost med meget fisk, mange nødder og grøntsager giver den bedste kombination af de vigtige flerumættede omega-3-fedtsyrer EPA og DHA samt omega-6-fedtsyren GLA. Et regelmæssigt indtag af Eye q bidrager med disse vigtige fedtsyrer til børn og voksne.

EPA er den vigtigste fedtsyre

Det er meget vigtigt, at indholdet af EPA i cellemembranerne er tilstrækkeligt højt i forhold til DHA.

EPA regulerer omsætningen af fedtsyrer ved at forhindre udskillelsen af bl.a. DHA, og ved selv at kunne omdannes til DHA. Derfor er det en fordel, at mængden af EPA i cellerne er så høj som muligt.

Kirunalolie er fremstillet af små fisk (sardiner og ansjoser) fra den sydlige halvkugle, hvor vandet altid er varmt. Det betyder, at fiskene har en anden fedtsyresammensætning med et naturligt højere indhold af EPA end fisk fra kolde vande. Kirunalolie har derfor en unik sammensætning med et markant højere indhold af EPA i forhold til DHA.

Kirunalolie kombineres med kæmpenatlysolie, der indeholder GLA og tilsættes antioxidant for at stabilisere olien. Kirunalolien gennemgår en avanceret og skånsom proces, som giver en meget ren olie og som bevarer fedtsyrerne bedst muligt. Samtidig renses olien for fiskelugt og smag.

Eye q fremstilles under farmaceutisk kontrol.

Fremstillingsprocessen er unik og derfor patenteret. Kapslerne er små og synkevenlige, og den flydende er med en frisk smag af citrus og lime.

Indhold pr. dagsdosis (2 kapsler el. 5 ml fl ydende)

EPA (Eicosapentaensyre) 186,0 mg

DHA (Docosahexaensyre) 58,0 mg

GLA (Gamma linolensyre) 20,0 mg

Dosering

For at opnå det bedste resultat anbefales det, at starte med 2 kapsler eller 1 teskefuld (5 ml) 3 gange dagligt i12 uger. Derefter kan dosis reduceres til 2 kapsler eller 1 teskefuld (5 ml) dagligt. Bør kun efter aftale med læge eller sundheds plejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år.

Kliniske studier

Tilskud af specielle fedtsyrer kan være en tryg og effektiv hjælp til børn med læse- og skrivevanskeligheder og ADHD. Det er nogle af resultaterne fra det omfattende Durham studie fra Oxford University, som blev præsenteret på en pressekonference i London først i maj måned. Studiets første del er publiceret i det anerkendte tidsskrift Pediatrics i denne måned, og dokumenterer at tilskud af specielt sammensatte fedtsyrer til børn er lige så effektiv behandling som medicin mod disse problemer. Jeg oplevede, at min søn gjorde meget hurtige fremskridt både i forhold til læsning, men også i forhold til de sansemotoriske problemer, da træningen blev kombineret med et indtag af Eye Q.

Koncentrations-, læse- og skrivevanskeligheder samt adfærdsproblemer rammer cirka fem procent af alle børn i den skolepligtige alder. Indtil nu har denne gruppen kun haft tilgang til symptomlindrende behandling i form af, en del omstridt, konventionel behandling. Nu er det bekræftet, at et enkelt, men unikt fedtsyreprodukt, eye q kan have samme effekt.

Jeg har ingen bevis for det og vil klart påpege, at det er MIN holdning, men mon ikke det vil have en betydning for fostrets optimale udvikling, hvis kvinden fik nok indhold af denne fedtform under graviditeten.

Hvis du har lyst til at prøve om EyeQ har samme effekt på dit barn kan du købe dem til nettets billigste pris her hos den forhandler jeg køber EyeQ hos. Køb Eye Q her

Da vi fik konstateret, at vores søn havde sansemotoriske problemer startede en langvarig proces, der indeholder mange led i en lang, lang kæde som mentalt kan føles uendelig. Jeg ville ønske jeg havde vidst det dengang, men der er ingen steder vi som forældre til børn med sansemotoriske problemer kan gå hen og få relevant rådgivning omkring de krav der stilles til os, når diagnosen er stillet.

---

Det vil denne blog forsøge at råde bod på. Der er rigtigt mange gode faglige artikler om sanseintegration og træning, men der er ingen ting at finde om hvor mange mentale ressourcer det kræver af os forældre.

Havde jeg vidst hvor hårdt det ville være og hvor struktureret og systematisk vi skulle arbejde over meget lang tid ville jeg have brugt lidt mere tid på de psykologiske aspekter i forhold til mentaltræning for at skabe mig et overblik. Det kræver ressourcer og en vis kognitiv kapacitet for at udholde dette.

I starten var min mand og jeg drevet af entusiasme og lyst til at gøre en vedvarende indsats. Endelig havde vi fået et svar på hvorfor vores søn trak sig i skolen, var træt, klodset, havde sansemotoriske trafikpropper og ugentlige nedsmeltningsanfald ledsaget af en masse bekymringer og følelsesmæssige problemstillinger. NU skulle vi dælme gøre hvad vi overhovedet kunne for at hjælpe ham. Det gjorde vi så. Vedvarende, systematisk og kontinuerligt. Det enestående ved at arbejde med rene SI-problematikker er, at der forholdsvist hurtigt viser sig synlige forbedringer. Min søn begyndte at få overskud til legeaftaler, kontaktsport og fik sin humoristiske tilgang til livet tilbage. Samtidigt reduceredes hans bekymringer og pylrede facon, når han var træt.

Vi tog det uge for uge. Satte træningen systematisk i værk i tæt dialog og samarbejde med vores professionelle træningspartner. Jeg læste mig gul og blå i hovedet om relevant træning i forhold til hans specifikke problematikker, som du kan læse om her: http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/den-sansemotoriske-undersgelse-af-min.html

Det var hårdt, rigtigt hårdt at bevare gejsten, den daglige træning og overskuddet på dage, hvor vi var trætte, sønnen klynkede og der også skulle være tid og energi til vores andre børn. På dage med overskud var vores andre børn med i træningen med kolbøtter, krabbegang, balancegang og gyngeture. Min mand og jeg skiftedes til at holde hinanden oppe og træne de dage, hvor vi var rigtigt trætte og ikke gad.

Træningens effekt viste sig rigtigt efter nogle måneder, men der var også vi rigtigt mange kolbøtter igennem. Det gav mange sejre og krævede en vedvarende indsats som du kan læse om her http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/status-paa-sansemotoriske-problemer.html Som du der kan læse kan en kontinuerlig, systematisk og vedvarende indsats, der kræver det langsigtede øjeblik give rigtigt gode og vedvarende resultater som er nødvendige for at vores børn kan klare sig i livet fremover.

Har du brug for at vide mere om sanseintegration og dens betydning for dit barns udvikling?

Vil du vide mere om hvordan du kan motivere, træne og forbedre dit barns sansemotoriske problemer?

Så køb en bog, der kan give dig det hele i en billig udgave. Du kan selvfølgelig også låne bogen på biblioteket, men der er med garanti andre end dig, der har fået den idé og der er sikkert en meget lang kø.

Kan du vente? Hvis nej - så kig ind her og køb "Kropumulige unger" som er en unik og rigtig god bog i forhold til at råd, vejledning og gode anvisninger på at komme i gang med at træne.

Bøger skal købes på nettet! Køb dem på SAXO.com - klik her!

Er du landet på min blog fordi du har et barn med sansemotoriske problemer og nu skal i gang med at træne med dit barn er det en god idé at læse dette indlæg, da det tager fat om roden i det hårde arbejde, der venter forude, når du skal i gang med at træne med dit barn.

Jeg vil ikke tage modet fra dig, men forbered dig på en hård og intensiv periode, når I skal i gang med at træne med jeres barn. Der er ingen vej udenom og det kan være psykisk hårdt, når dit barn udfordres på dets svagheder og alle problemstillingerne står i en lys lue der midt på stuegulvet, når dit barn klynker fordi kolbøtterne giver ubehag i form af kvalme og ubehag.

Da min søn startede med sin sansemotoriske træning for snart 2 år siden ville jeg ønske, at nogen havde fortalt mig, hvor hårdt det ville blive rent mentalt i perioder. Der var ingen steder jeg kunne læse mig til hvor meget den mentale indstilling afgør resultat af den sansemotoriske trænings effekt for barnet. For dit barn vil gøre alt for at slippe i sær i starten, da kolbøtter er forbundet med stor ubehag og nogle børn får kvalme af træningen.

Det er skrækkeligt at påføre sit barn ubehag eller udsætte det for øvelser, hvor det måske vil gøre alt for at slippe, græde og klynke. Det er i det øjeblik, at din indsats som forælder er altafgørende. Du er den voksne. Du har det store overblik og ved, at disse øvelser vil gøre en positiv effekt i forhold til barnets udvikling, trivsel, indlæring og udholdenhed. Da vi endelig fik testet min søn for hans problemstillinger blev jeg slået helt i stykker indvendigt. Jeg græd og tænkte, at det aldrig vill blive godt. Du kan læse om undersøgelsens resultat her http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/den-sansemotoriske-undersgelse-af-min.html .

Det var en hård omgang, rent mentalt og da jeg havde tørret mine tårer forstod jeg, at min reaktion var helt naturlig og først da jeg erkendte og forstod at det også var hårdt for mig som forælder at få at vide, at min søn havde problemer. Først da kunne jeg finde energi og kræfter til den lange rejse med sansemotorisk træning, der ventede forude. Så forbered dig på din egen reaktion og anerkend, at det også er legalt og naturligt at blive fyldt med bekymringer og sorg, når du får at vide, at dit barn har sansemotoriske problemer.

Gode råd

•  Anerkend din egen sorg og vær god ved dig selv
• Opsøg eventuelt professionel hjælp til at tackle din sorg, hvis det påvirker det rigtigt meget
• Vær forberedt på, at sorgen kan komme igen og igen Når den kommer så giv plads og anerkend den
• Opsøg eventuelt andre med samme problemer
• Søg hjælp hos barnets fagpersoner og eventuelt PPR Når du er bevidst om denne del kan du nemlig kanalisere energi og fokus ud på i at bevare overblik og systematik i den hårde træning dit barn skal i gang med.
• Sæt jer små mål i starten. Først dag for dag. Så uge for uge. Måned for måned. Hold fast på jeres mål. Skriv eventuelt ned hver gang I har trænet hvordan det gik. På den måde vil I langsomt kunne skabe jer et overblik over fremgang.
• Græd og hold om hinanden, når det er svært. Glæd jer, når der er fremgang og I får tårer i øjnene, når jeres børn for første gang kan slå en kolbøtte uden at blive svimmel og få kvalme.
• Det er nemlig et klart tegn på fremgang. Vær forberedt på, at barnet udmattes og trættes, når træningen starter.

Her kan du læse om hvordan det var for min søn http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/det-er-anden-gang-for-mellemste-sn-i.html Som du kan læse skulle jeg nok ikke have tilladt en legeaftale den dag. Jeg vidste bare ikke bedre. Jeg fik ingen ordentlig information om hvor træt han ville blive og hvordan det ville trætte ham at blive udfordret på sine svage sider. Det er i det hele taget ikke spor rart at se sit barn blive udfordret på de svagheder, der er årsag til problemerne.

Indstil jer på, at der vil blive en hård 3-9 måneders periode, hvor der bør være et intensivt fokus på jeres indsats omkring træning af jeres barn. Skift til at overtage ansvaret, når det i perioder er ved at gøre én vanvittig. Det vil man nemlig opleve. Der er dage, hvor man bare får så meget nok af kolbøtter, rutcheture, sjippetove og hvad ved jeg. Men hold ud og hold om.

Lige pludselig vil I se, at jeres indsats nytter. Det vil nemlig ske. Allerede efter få ugers træning oplevede vi en kraftig reduktion i vores søns "sansemæssige trafikpropper" og deraf følgende nedsmeltningsudbrud. Det gav motivation og blod på tanden til at fortsætte træningen i tæt samarbejde med den professionelle træning.

Da vi fik konstateret, at vores søn havde sansemotoriske problemer startede en langvarig proces, der indeholder mange led i en lang, lang kæde som mentalt kan føles uendelig. Jeg ville ønske jeg havde vidst det dengang, men der er ingen steder vi som forældre til børn med sansemotoriske problemer kan gå hen og få relevant rådgivning omkring de krav der stilles til os, når diagnosen er stillet. Det vil denne blog forsøge at råde bod på. Der er rigtigt mange gode faglige artikler om sanseintegration og træning, men der er ingen ting at finde om hvor mange mentale ressourcer det kræver af os forældre.

Havde jeg vidst hvor hårdt det ville være og hvor struktureret og systematisk vi skulle arbejde over meget lang tid ville jeg have brugt lidt mere tid på de psykologiske aspekter i forhold til mentaltræning for at skabe mig et overblik. Det kræver ressourcer og en vis kognitiv kapacitet for at udholde dette.

I starten var min mand og jeg drevet af entusiasme og lyst til at gøre en vedvarende indsats. Endelig havde vi fået et svar på hvorfor vores søn trak sig i skolen, var træt, klodset, havde sansemotoriske trafikpropper og ugentlige nedsmeltningsanfald ledsaget af en masse bekymringer og følelsesmæssige problemstillinger. NU skulle vi dælme gøre hvad vi overhovedet kunne for at hjælpe ham. Det gjorde vi så. Vedvarende, systematisk og kontinuerligt. Det enestående ved at arbejde med rene SI-problematikker er, at der forholdsvist hurtigt viser sig synlige forbedringer. Min søn begyndte at få overskud til legeaftaler, kontaktsport og fik sin humoristiske tilgang til livet tilbage. Samtidigt reduceredes hans bekymringer og pylrede facon, når han var træt.

Vi tog det uge for uge. Satte træningen systematisk i værk i tæt dialog og samarbejde med vores professionelle træningspartner. Jeg læste mig gul og blå i hovedet om relevant træning i forhold til hans specifikke problematikker, som du kan læse om her: http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/den-sansemotoriske-undersgelse-af-min.html

Det var hårdt, rigtigt hårdt at bevare gejsten, den daglige træning og overskuddet på dage, hvor vi var trætte, sønnen klynkede og der også skulle være tid og energi til vores andre børn. På dage med overskud var vores andre børn med i træningen med kolbøtter, krabbegang, balancegang og gyngeture. Min mand og jeg skiftedes til at holde hinanden oppe og træne de dage, hvor vi var rigtigt trætte og ikke gad.

Træningens effekt viste sig rigtigt efter nogle måneder, men der var også vi rigtigt mange kolbøtter igennem. Det gav mange sejre og krævede en vedvarende indsats som du kan læse om her http://sanseintegration.blogspot.com/2010/07/status-paa-sansemotoriske-problemer.html Som du der kan læse kan en kontinuerlig, systematisk og vedvarende indsats, der kræver det langsigtede øjeblik give rigtigt gode og vedvarende resultater som er nødvendige for at vores børn kan klare sig i livet fremover.

Min sensitive dreng er startet til spejder i starten af august måned. Og han elsker det. Han nyder i den grad at komme afsted med andre jævnaldrende, der også har de samme interesser for udeliv, dyr og reb som ham selv. Han har været afsted 6 gange nu og flokken ledes af et par unge gutter i starten af 20´erne, der har fuldstændig styr på børneflokken på den gode måde. De styrer dem med god og kærlig hånd. Der er faste rammer og ingen tvivl om, hvad der skal ske. Det passer lige til min søns temperament.

Han er bare så glad. Han går selv til og fra kirken, hvor spejderlivet udspiller sig 2 timer hver mandag. Det er igen et eksempel på hvor langt han er kommet i forhold til at være tryg - også i ukendte konstellationer. Det skal dog lige indskydes, at nu hvor efteråret er over os skal han ikke længere gå alene, når det bliver mørkt. Han er i fuld gang med at skabe nye kontakter i nærområdet som vi har ønsket for ham. Han fortæller om specielt 2-3 drenge han leger med. Vi vil hjælpe ham med at tage kontakt til forældrene for at opbygge nogle relationer i nærområdet i løbet af efteråret, når de lige er kommet godt i gang.

Til november skal de på weekend. Han glæder sig og snakker om det hele tiden. Det bliver godt for ham at komme afsted. Og det er skønt at erfare, at han faktisk rigtigt gerne vil. Han har ingen bekymringer om noget som helst. Han vil bare afsted og glæder sig sådan som et "ubekymret" barn i hans alder gerne skal gøre det, når det kommer til nye oplevelser. Det er bare så skønt at erfare.

Han har leget med både vores nabodrenge fredag og lørdag. Søndag havde han en legeaftale med en af drengene fra klassen over ham i skolen som han også er begyndt at lege med. Det er dejligt at se hvor han udvikler sig. Mit hjerte frydes, når jeg ser hvor stabil hans humør som oftest er. Han bekymrer sig næsten ikke om noget i disse uger og er i fuld gang med at indtage 2. klasse på godt og sjældent ondt. I perioder bekymrer jeg mig stadig, men han har også haft meget at kæmpe i mod. Det har ikke altid været let, men jeg kan efterhånden mærke, at han bliver ældre og bedre i stand til at udholde og klare flere sansemæssige påvirkninger. Han vil altid være et sensitivt barn og have brug for at få "åndehuller" af ro. Han elsker at være på sit værelse med alle sine reb, skruer, glaslåg, kasser og laver alverdens ting af dem. Så stråler han af indre ro og glæde, når han har en halv times tid for sig selv og sine ting.

Jeg kan klart anbefale spejderlivet til andre sensitive drenge, der måske heller ikke er vilde med hård kontaktsport og har brug for et sted, hvor der er gode interesser, ro, udeliv, dyreliv og forholdsvis faste og veldefinerede rammer. Der findes også spejderklubber som ikke har et religiøst islæt, hvis man ikke vil det. Den spejdergruppe min søn tilhører har tilknytning til Folkekirken, men det har vi ingen problemer med.

Se, det var et herligt og livsbekræftende indlæg og min søn og hans venner. Det skal nok gå. Jeg mærker det mere og mere. Der er kommet mere ro på i løbet af sommeren. Arbejdet med denne blog, de mange reflektioner og arbejdet med at skrive om emnet har været godt - også for mig som hans mor. Det er den rigtige vej vi er på. Det fylder mig med glæde og lykke at tænke sådan.